Annonce

Annonce

Allan Feldt foran tappemaskine

Allan Feldt forventer at det nye samarbejde vil øge salget af Wish-juice markant. Foto: Henrik Kongsgaard

Nyt samarbejde skal sætte skub i salget af økologisk juice fra Lolland

Fritz Schur Consumer Products skal fremover stå for salget af de økologiske juice-produkter i Wish-serien fra Lolland

Wish by Seimei er gået i samarbejde med handelshuset Fritz Schur Consumer Products (FSCP) med en fælles ambition om at øge distributionen og omsætningen markant og øge kendskabet til de økologiske drikkevarer fra den lollandske virksomhed.

"Med dette stærke samarbejde, endnu en opgradering af produktionen for 5-6 mio. kroner, nye marketingkampagner og herunder en tre-årig sponsoraftale i den internationale klasse har vi store forventninger til fremtiden og udviklingen. Vi kommer nu, for alvor til, at udfordre ”de store dinosaurer” i branchen, hvor fokus er på pris og tilbud, og her kommer vi ind med et andet og tidssvarende koncept til købmændene og forbrugerne," siger Allan Feldt, stifter og direktør hos Seimei i en pressemeddelelse.

Fra juice til håndsprit og retur

Allan Feldt, der hele sit liv har beskæftiget sig med drikkevarer og nok mest er kendt som stifter af Aqua d’or, mens Wish by Seimei under den første coronanedlukning i 2020 gjorde sig bemærket ved i en periode at omlægge produktionen til håndsprit. Selv om selskabet på den måde viste samfundssind, kom det i myndighedernes søgelys, da de mente, at juicefabrikkens håndsprit kunne forveksles med fødevarer på grund af emballagen.

I dag er produktionen af håndsprit forlængst stoppet, og med udsigt til en snarlig genåbning af Danmark, vurderer selskabet, at det er det rette tidspunkt at skrue op for produktionen af juice, og Thomas Schou, kommerciel direktør hos FSCP ser frem til samarbejdet:

"Arbejdet med at sikre synlighed, distribution og omsætningshastighed af Wish’s utrolige og lækre sortiment, bliver vores allerfornemmeste opgave og vi glæder os blandt til, at gøre Wish til danskernes foretrukne friske juice," siger Thomas Schou.

Stifter og direktør Allan Feldt solgte i 2015 den sidste andel af Aqua d'or til franske Danone, mens han stadig venter på det første overskud hos Seimei, som i 2019 havde en underskud på 11,2 mio. kr.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel

Sømosegaard blev tørlagt på Økodag, men endte ifølge værtsparret med en ren 10'er

Selv om værtsparret på Sømosegaard efter et historisk vådt forår fik opfyldt ønsket om en Økodag uden regn, blev det paradoksalt nok vandmangel, som blev den største udfordring i timerne inden godt 2.000 gæster strømmede til det midtjyske landbrug.

15-04-2024 6 minutter Økodag

Danish Crown indrømmer fejl og undgår tur til Højesteret

Danish Crown erkender nu at have brudt markedsføringsloven med sin kampagne om klimakontrollerede grise. Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening havde anket sagen, efter at Danish Crown oprindeligt var blevet frikendt i flere anklagepunkter.

13-04-2024 5 minutter Grise,   Klima,   Forbrug